Foredrag

Opdag hjernens potentiale med Troels W. Kjær

Troels W. Kjær foredrag

Klæbehjerne - bliv bedre til at huske

Du kender det sikkert: Du går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden og madpakkerne i morgen: Æbler, rugbrød, leverpostej, agurk og oksefars. Men kommer kun hjem med rugbrød, leverpostej og oksefars. Måske har du også prøvet at stå over for en person, der hilser så hjerteligt på dig, mens du forgæves graver i din hjerne for at komme i tanke om personens navn? Eller at glemme pointer, når du holder tale eller præsentationer på arbejde? Så er det på tide at rette op på din hullede hukommelse.

Og det kan lade sig gøre med selv en forholdsvis lille indsats, fortæller professor og hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær i bogen Klæbehjerne. Den nyeste hjerneforskning dokumenterer, at den menneskelige hjerne er plastisk og dermed kan formes og udvides ved dagligt brug.

Sammen med journalist Anne Mette Futtrup beskriver Troels Wesenberg Kjær, hvordan det kan gå til, at hjernen kan blive større og stærkere gennem træning på lige fod med biceps og triceps. Forfatterne fortæller til de travle, at selv små uvante udfordringer i dagligdagen gør gavn: at gå baglæns et par minutter hver dag, at løse en sudoku, synge en sang eller vælge en anden vej hjem fra arbejde end den sædvanlige. Har du tid til mere, opfordrer bogen til større forandringer i din hverdag og dermed bedre hukommelse ved for eksempel at lære et nyt sprog, at forære GPS’en væk og udelukkende køre efter kort, eller at lære kongerækken udenad fra Gorm den Gamle til Margrethe II.

Jo mere, du bruger hovedet, des bedre.

Foredraget tager afsæt i bogen, så du kan teste din hukommelse, og du kan lære metoder og teknikker til at lære at huske bedre.

Troels W. Kjær foredrag

Hvem har en hjernestarter liggende?

I 2017 udkommer Troels W. Kjærs nyeste bog Hjernestarter – sådan træner du din hjerne, en bog der hjælper dem, der gerne optimere sin tænkning. Du ønsker måske at være mere effektiv og hurtigere på dit job, du vil gerne blive bedre at at huske eller motivere dig selv, men hvordan får du hjernen op i gear? Det giver Troels dig svar på i dette foredrag.


Troels W. Kjær har eksperimenteret med hjernetræning og giver i foredraget sine bedste råd og konkrete værktøjer til at forbedre vores opmærksomhed, hukommelse og læring. Du vil få mere ud af dit liv, og måske bliver du også bedre til at huske konens fødselsdag og dine daglige gøremål.

Troels W. Kjær foredrag

De skjulte talenter – om autisme og neuropædagogisk praksis

I DRs dokumentarserie De skjulte talenter kigger hjerneforsker Troels W. Kjær nærmere på de skjulte talenter, mennesker med autisme er i besiddelse af. Selvom autister på mange måder lever anderledes, så har de en særlig evne til at opfatte regler, mønstre og systemer. Det kan man ifølge Troels benytte sig af, hvis man tager afsæt i neuropædagogik.

Neuropædagogik er i sig selv ikke en metode men nærmere en forståelsesramme, som vi kan bruge til at anvende viden om hjernens funktioner i en mere pædagogisk og pragmatisk hverdag. Dermed kan vi få skabt og fremmet menneskers evner, fx autister, så de fremfor at kompensere for funktionsnedsættelser i stedet anvender sine stærke sider.

I dette founderlige og tankevækkende foredrag beretter Troels W. Kjær om sit arbejde med autister og undersøgelser ved brug af neuropædagogik.

Troels W. Kjær foredrag

Den normale og den syge hjerne

I foredraget fortæller Troels om, hvordan hjernen er sat sammen og fungerer, og om hvad der sker, når hjernen bliver syg.

Vi kan vælge at koncentrere os om glemsomhed/demens, epilepsi, opmærksomhedsforstyrrelser eller hvorfor bliver nogen afhængige af alkohol, gambling og stoffer, mens andre er ligeglade?

Vi kan også fokusere på normaltilstande  som f.eks. hvad der sker i hjernen når vi bliver forelsket og dyrker sex.

Et foredrag som kan tilpasses det emne/emner, som kunden ønsker at vide mere om i relation til hjernen.

Troels W. Kjær foredrag

Træn din hjerne og bliv knivskarp

Hjerneforsker Troels W. Kjær fortæller med udgangspunkt i sin bog “Knivskarp – fra normal til genial på 6 uger” om hjernetræning, der forbedrer hukommelsen, koncentrationsevnen og overblikket.

Skuespiller Mikael Birkkjær har været gennem “hjernevasken” og oplever, at han er blevet meget bedre til at interessere sig for andre mennesker. Vi afprøver metoder, der optimerer hjernen, på os selv.

Troels W. Kjær foredrag

Strategi for det hele menneske

Der er en sund sjæl i et sundt legeme og et sundt legeme giver en stærk hjerne.

Troels W. Kjær gennemgår i foredraget, hvad man kan gøre for at holde kroppen og hjernen i form baseret på viden om vekselvirkningen mellem hjernetræning og fysisk træning.

Hvor meget tid skal man bruge på fysisk og mental træning? Kan man træne hjernen for meget? Betyder timingen noget?  Hvorfor virker meditation på hjernen? Kan vi ikke bare sove når vi bliver gamle?

Troels W. Kjær foredrag

Hjernerystelse

I dette foredrag vil Troels W. Kjær gøre dig klogere på hjernerystelse, og hvordan du bedst muligt kommer igennem det.

Der kan opstå mange spørgsmål under et forløb med hjernerystelse: Hvor meget må jeg sove? Må jeg se på en skærm? Hvornår kan jeg komme tilbage på arbejdet? Hvad kan jeg selv gøre for at lette på symptomerne? Troels W. Kjær giver dig svarene på det hele og giver dig overskuelige og simple redskaber til at komme igennem hjernerystelsen, både når det fysiske, psykiske og kognitive problemer.

Foredraget er baseret på den nyeste forskning og tager afsæt i interviews med førende fagfolk, behandler og en række cases.

Foredraget tager ligeledes afsæt i bogen “Hjernerystelse – kom godt igennem” (2019), der er skrevet af Troels W. Kjær og Loa Opstrup.

Ligesom i bogen, så er formålet med foredraget, at du hurtigst muligt kommer igennem din hjernerystelse, og at du har godt undervejs.